Ved du ikke, hvilken kaffemaskine du skal vælge? Så er du ikke alene. Vi har svaret på de mest almindelige spørgsmål omkring kaffe og det rette valg kaffemaskine.
Hvad er hemmeligheden bag god kaffe?
Ifølge Grydeland er det enkelt at tilberede god kaffe, hvis man følger tre regler:
1. Køb frisk og god kaffe.
2. Brug rent vand og rent udstyr.
3. Ram den rigtige dosering. (Kaffe.no anbefaler min. 60 gr. pr. liter vand bortset fra, når man laver espresso.)
Vælg rigtig malingsgrad
Ved brug af hele bønner skal du være opmærksom på, at malingsgraden er rigtig. For eksempel vil grovmalet kaffe blive underekstraheret i en kaffetragt og resultatet bliver en tynd kop kaffe.
Forskellige typer malingsgrader
Filtermalet
Kontakttid 4-6 minutter. Bruges i kolbetragte, enkelte helautomatiske maskiner og husholdningstraktere.
Stempelkandemalet
Kontakttid 5-7 minutter. Bruges i stempelkander i forskellig størrelse.
Kogemalet
Kontakttid 6-8 minutter. Bruges i store kaffemaskiner på 5 liter og mere samt til kogning i gryde.
Ved espressomalet kaffe er der ingen standard malingsgrad. Kaffen males på justerbare kværne, så den tilpasses den enkelte maskine.
Kilde: kaffe.no
Hvilken kaffemaskine bør du vælge?
Vælg kaffemaskine efter behov. Får du oftest en hurtig kop kaffe om morgenen og så måske en kop hen på eftermiddagen? Har du tit mange gæster på kaffebesøg? Hvor mange drikker kaffe hjemme hos jer? Går du meget op i kvaliteten af din kaffeoplevelse?
De fleste holder fast i filterkaffe, selvom både kapselmaskiner og helautomatiske kaffemaskiner har etableret sig i markedet. Filterkaffen er enkel og de godkendte maskiner kan lave en vældig god bryg.
For husstande med kun en beboer, kan de store mængder fra filterkaffen godt blive lidt for meget. En række producenter har opdaget dette og har udviklet produkter, der kan brygge bare én kop.
Hvad er den største forskel mellem kaffetragter og automatiske maskiner med kværn?
Selve metoden er forskellig. Den helautomatiske maskine brygger kaffe under tryk, mens med tragteren løber vandet gennem kaffen i filterholderen og ned i kolben. Smagsmæssigt giver det nogle forskelle, og fornemmelsen af kaffen er forskellig. I den filtrerede kaffe er sedimenter og fedtstoffer fjernet. Kaffen er klar. Kaffe under tryk danner et lag af crema på toppen, kaffen er ikke filtreret og fornemmelsen bliver anderledes. Med helautomatiske maskiner har man flere valgmuligheder, fra en lille koncentreret espressolignende kop til en stor kop sort kaffe, som de fleste danskere foretrækker. Det er enkelt, hurtigt og let.
Bør man kværne kaffebønnerne selv uanset?
Hvis du har investeret i en kværn, er det naturlig at købe hele bønner og kværne lige før brygning. Husk at lys og luft forringer kvaliteten hurtigt, så sørg for at opbevare kaffen i originalemballagen i en tæt boks.
Er det værd at betale lidt ekstra, når man skal købe kaffemaskine?
Flot design giver ingen garanti for det bedste resultat i koppen. Vi anbefaler at tjekke, om kaffemaskinen er godkendt af European Coffee Brewing Centre (ECBC), en certificering, der giver garanti for, at kaffen bliver brygget ved rigtig temperatur og på den rigtige tid. Disse kaffemaskiner er udstyret med et ovalt mærke:
Hvordan laver man den perfekte latte eller cappuccino derhjemme?
Kaffe med mælk er ikke længere bare et skvæt kold mælk i kaffen. Danskere bliver stadig mere avancerede i deres kaffesmag.
Hvordan steamer du mælk derhjemme?
Køb espressomaskiner, der steamer mælken for dig. På caféerne finder vi professionelle baristaer, som ikke bare kan kunsten at brygge kaffe, men også det at steame mælken helt perfekt. Det kræver lidt træning. Til hjemmebrug vælger de fleste en helautomatisk maskine, som gør hele arbejdet, inkluderet at steame mælken.
Flere af espressomaskinerne hos Komplett steamer mælken for dig og laver korrekt mængde kaffe og mælk med kun et tryk.
Husk at rengøre kaffemaskinen jævnligt
Noget der er vigtigt for at sikre en god kop kaffe, er at du jævnligt rengør din maskine. Selv den bedste kaffemaskine kan lave dårlig kaffe, hvis den ikke er ren.
Fedtstoffer lægger sig, som belægning på indersiden af filterholderen og kolben, og ikke mindst i serveringskanden. Jævnlig rengøring er godt for udstyret og for smagen.
Vask kaffemaskinen med de rette midler
Alle former for rengøring, som kan afgive smag til kaffen, kan ikke anbefale. Klor og almindeligt opvaskemiddel er derfor uegnet. Vis du brygger kaffe dagligt, bør tragten renses mindst hver 14. dag.
I danske husstande er vandet meget kalkholdigt, og afkalkningsmidler er derfor også vigtige at tage i betragtning.
Rengøring af forskellige typer kaffemaskiner
Traditionelle kaffetragter med kolbe
Daglig rengøring
Der, hvor vandet kommer ud under kaffebrygningen, kaldes sprøjtehovedet på fagsprog, og denne bør vaskes godt hver dag. På mange tragter, kan sprøjtehovedet skrues af, og kan også nemt rengøres under hanen. Hvis hullerne er tætte, kan man prikke hul på disse med eksempelvis en tandstik. Filterholderen bør vaskes med samme vaskemiddel som kolben, og resten af maskinen bør tørres af med en fugtig klud.
Ugentlig rengøring
Fyld kolben med koldt vand, og tilfør 1 dåse med specialvaskemidler, så som Clean Drop rensemiddel. Sæt tragteren på, og lad vandet gå igennem maskinen på normal vis. Tøm kolben og skyld godt, skyld 2 runder med kun vand efter renseprocessen.
Rengøring af automatiske kaffemaskiner
De helautomatiske kaffemaskiner fortæller dig, hvornår de bør rengøres og har egne rengøringsprogrammer. De forskellige maskiner har hver deres behov for rengøring og det er vigtigt at følge brugsanvisningen.
Ved brug af mælk er det afgørende at skylde maskinen godt igennem med vand, og der er ofte egne programmer for dette. I tillæg bør du tørre mundstykket af dagligt med en klud med varmt vand. Også beholderen til kaffe bør rengøres med en tør klud.
Afkalkning og rens
De fleste af kaffemaskinerne i denne kategori vil selv informere, når det er på tide med en rens. Den vil dog bede dig afkalke med jævne mellemrum, selvom der ikke er hårdt vand, der hvor du bor. Men selv om kalkaflejring ikke er et problem, er det afgørende for kaffesmagen, at du renser den cirka hver 14. dag med rensemidler, som er tilpasset din maskine.