Med musik og statistik på armen får du lige præcis det lille skub, du skal bruge for at sætte fart i din krop.
Med et smartwatch har du et generøst udvalg af apps tilgængelige lige på dit håndled. Du kan finde nyttige værktøjer til at overvåge søvn, sundhed og kost – og du kan selvfølgelig se, hvad klokken er.
Hvis du har store ambitioner om at blive en bedre udgave af dig selv i 2024, er et smartwatch måske lige det løft, du skal bruge for at lykkes.
Musikkens puls
Nyt år, nye muligheder! Et smartwatch er et fantastisk træningsredskab og god motivator, der hjælper dig med at holde din rytme, både når det kommer til træning og lyd.
Den smarteste træningsfunktion er, at flere smartwatch-modeller understøtter Spotify. Vi er færdige med de dage, hvor vi skal have en kæmpe mobiltelefon i en lomme, der er alt for lille. Nu mangler du kun et par ørepropper eller høretelefoner, der understøtter bluetooth og et smartwatch, og så kan du kaste dig over dine yndlingsaktiviteter.
For det er nok et faktum for mange af os, at vi præsterer bedre med god musik i ørerne. Det understøttes også af flere forskningsartikler. Dermed ikke sagt, at du er garanteret bedre træning, men hvem løber ikke lidt hurtigere med "Eye Of The Tiger" i ørerne?
Derudover er der funktioner som oversigter over dine egne træningsrutiner, kalorieforbrænding og antal skridt pr. dag. Hvis du har sat dig et mål for året, kan du også stille uret til at give dig besked om, at du skal rejse dig op fra sofaen og komme ud af døren. Dette ekstra lille skub kan være netop nok til, at du følger op på de nytårsforsætter, du satte dig i slutningen af december.
Desværre er teknologien ikke kommet så langt, at den fodrer os med selvdisciplin. Du skal selv lave træningen!
Væk med bankkort og mobil
Det er svært at skrive om smartwatches uden at nævne alle de andre geniale løsninger, der ligger i det lille armbåndsur.
Se for dig, at du endelig er kommet gennem køen og er nået frem til kassen, og så går det op for dig, at din pung ligger derhjemme.
Tag det roligt, her kan dit smartwatch redde dig! Flere smartwatch-udbydere giver dig mulighed for at gemme bank- og kreditkort og bruge kontaktløs betaling.
Uret kan også være en god løsning, når du ønsker en digital detox, hvor mobiltelefonen bliver liggende i jakken, og du kan hygge dig med socialt samvær med gode venner og familie. Når du ikke vil være online, kan du slå "forstyr ikke" til og bare leve i nuet.
Med et smartwatch på håndleddet får du altid et komplet overblik over tilværelsen, vi kalder livet.
Find din stil
Hvis du er bekymret for, at form og farve ikke passer til dig, kan vi forsikre dig om, at smartwatches har masser af forskellige designs.
Du kan vælge mellem digital eller analog stil, og du kan få urremme i forskellige farver. Skærmstørrelsen afhænger af hvilken model du går efter, her kan du få alt fra 38 mm til 48 mm.