Gaming har fået et ufortjent dårligt ry, og det er tid til at aflive nogle myter. Der kommer stadig nye forskningsrapporter, der beviser, at der er positive sider ved spil, og her har vi samlet nyttig læsning for dig, der har et barn, der spiller.
Medietilsynets årlige børne- og medieundersøgelse viser, at forældre er bekymrede og står mere skeptiske over computerspil end over for andre mere traditionelle fritidsaktiviteter. I undersøgelsen blev børnene spurgt, hvordan de oplevede deres forældres engagement i deres fritidsaktiviteter, hvor kun 18% sagde, at deres forældre følger med i deres gaming-interesse. - Men behøver det være sådan? Tværtimod har flere forskere fra mange forskellige lande set klare fordele ved gaming, og her er nogle af dem.
Psykologens syn på spil
Peter Gray har offentliggjort en artikel i Psychology Today, hvor han fokuserer på spil som den nye form for leg, og hvilken indvirkning det har på børn. Samtidig skriver han, at det ikke længere er normalt for børn at finde hinanden på legepladsen, og at videospil derfor er blevet en positiv erstatning for de manglende traditionelle lege blandt børn. Dagens videospil er blevet mere komplekse og sociale, end forældrene sandsynligvis er klar over, og derfor er de en god erstatning for fodbold henne i parken.
Kognitive fordele
De fleste forskere, der har kigget på spil, har fokuseret på netop kognitive resultater af spil, altså gamings indflydelse på IQ. Indtil for nylig forskede man stort set kun på spillenes effekt på unge. Columbia University’s Mailman School of Mental Health lavede en undersøgelse af mindre børn i alderen 6-11 år. I dette forskningsprojekt udfylde forældrene det antal timer, børnene spillede, og lærerne udfyldte børnenes intellektuelle og sociale evner. En kort gengivelse af resultaterne viste, at børn, der spillede fem timer eller mere, scorede bedre intellektuelt og akademisk. Børn, der spillede computerspil, fik nemmere venner og havde færre mentale udfordringer end deres jævnaldrende, der spillede betydeligt mindre eller slet ikke spillede.
Kreative fordele
Torrance Test of Creative Thinking (TTCT) er den mest anvendte test i USA udviklet af forskeren Ellis Paul Torrance i 60´erne. TTCT er, for at måle kreativt talent, baseret på, at kreativitet er en proces. Amerikanske børn og unge med forskellig alder, køn og baggrund blev målt efter denne standard, og resultatet viste en tydelig fællesnævner. Børn, der gamer, klarer sig bedre i testen end børn, der ikke spiller.
Bedre sprog
Ikke alle børn kommunikere godt med andre, og kommunikation under spil kan være en god måde at bryde de sociale barrierer, som man kan have i den fysiske verden. Lisbeth M. Brevik er lektor ved Universitetet i Oslo, og har set på kortlægningsprøver i norsk i det norske gymnasium i et af sine forskningsprojekter.
"Fordelen ved spillet, er interaktiviteten. De, jeg har interviewet, lærer engelsk på en kommunikativ måde. De unge chatter med andre, og de læser og lærer sproget her og nu. " Lisbeth M. Brevik.
Især børn og unge med læse- og skrivevanskeligheder får glæde og læring ved at spille.
Gaming er socialt
En del spil er et fantastisk sted for socialt samvær. I spil som Counter Strike League og Legends kommunikerer man med spillere af forskellige nationaliteter. Gaming er en fantastisk måde til at knytte venskaber med jævnaldrende på tværs af landegrænser. Derudover er der en række gaming-events eller LAN, hvor du fysisk mødes til spil, fra små lokale til gigantiske internationale events. "The Gathering" i Vikingeskibet i Hamar er Norges største LAN, hvor over 7000 unge møder andre med samme interesse. Og vi behøver ikke gå længere end til Sverige for at finde verdens største gaming-festival, der finder sted i lille Malung.
Spil giver træningseffekt
Professor Ingo Froböse, forsker ved det tyske sportsuniversitet i Köln, var den første, der begyndte at forske i e-sport som sport. Tidligt fandt han slående ligheder mellem idrætsudøvere fra traditionelle sportsgrene og e-sport. Han har også fremmet, at strategiske spil som Counter Strike og League of Legends er strategisk krævende, hvor gode motoriske færdigheder er afgørende for succes. Den tyske nyhedskanal Deutsche Welle har udgivet noget, der støtter den tyske forskers resultater i sagen.
Froböse har også testet e-sportsudøvere for stresshormonet cortisol. De resultater, der kom ud af det, var slående: e-sportens cortisolproduktion var på samme niveau som for en rallykører. Derudover så han, at gamerne havde en puls på 160 op til 180 slag i minuttet, hvilket svarer til hård til meget hård træning for en gennemsnitlig 20-årig.
Den tyske forsker fremhæver strategispil, som CS og LoL som yderst komplekse. Sådanne spil kræver ikke kun meget gode motoriske færdigheder, men også en forståelse af de taktikker, der er afgørende for at klare sig godt.
"Vi var imponerede over de motoriske færdigheder og kravene, som spillene stillede. Vores e-sport atleter opnåede op til 400 bevægelser på tastaturet og musen i minuttet, hvilket er fire gange mere end hvad en anden gennemsnitlige person ville have opnået. " Ingo Froböse
Forskeren nævnte specifikt, at spillet krævede asymmetriske bevægelser med hænderne i sådanne spil, hvilket kræver, at du bruger en stor del af hjernen. Dette er en type sportslig anstrengelse, som få eller ingen forskere har belyst tidligere, selv om en række klassiske sportsgrene kræver god koordinering mellem hånd og øje.
E-sport ind i varmen som sport
Ligesom det blev diskuteret, om skak faktisk var en sport, har e-sport fået samme modtagelse. Men sporten er ved at blive mere accepteret og er nu anerkendt som en sport og bliver en del af de Asiatiske Lege i 2022. Det vides ikke, hvilke spil der skal konkurreres i.
Giver gode jobmuligheder
Hvis man er god nok til spil, kan man leve af det, og der er der allerede mange nordmænd, der gør. Havard Nygaard (Rain) er en af flere nordmænd, der tjener godt på gaming. Nygaards hold, FaZe Clan, består af 5 spillere fra forskellige europæiske lande. Nygaards hold snuppede sejren i StarLadder i-League StarSeries Season 3, hvor de konkurrerede i spillet Counter Strike (CS). Nygaard sagde til NRK, at det bliver til 250 rejsedage om året, men med en månedsløn på 100.000, tænker vi, at Nygaard er glad for at have gjort sin hobby til sit levebrød.
Professor Rune Mentzoni ved Institut for samfundspsykologi ved Universitetet i Bergen siger til NRK, at man bør overveje at lade sit barn satse på gaming, hvis det viser store evner. Mentzoni fremhæver Magnus Carlsen som eksempel. Carlsen blev taget ud af skolen for at tage sig et sabbatår til at satse på skak allerede i en alder af 12 år efter grundskolen. Forskeren udtaler også, at gaming i otte timer om dagen ikke gør, at man bliver spil-afhængig. Mentzoni uddyber, at som forældre skal se efter adfærdsændringer og barnets evne til at afbalancere forholdet til venner og familie, og kombinere dette med at spille.