Mange studerende bruger en masse tid på at terpe pensum, men har ofte problemer med at gengive det, de rent faktisk har læst. Men der findes en løsning. Ifølge indlæringsekspert Magnus Ingebrigtsen kan man bruge mindre tid og lære mere ved at skifte studieteknik.
– De mest almindelige studieteknikker, der anvendes af de studerende er også de mest ineffektive. Forskning har vist, at læse op på pensum i det uendelige, markere halvdelen af bogen med overstregningstusser, for så at skrive lange sammenfatninger af hvert kapitel, har vist sig at være meget ineffektivt, siger Ingebrigtsen.
Ingebrigtsen er manden bag firmaet "Moderne studieteknik". Her viser han mennesker, hvordan man lærer mere effektivt gennem kurser og foredrag. Han har også en kandidatgrad i psykologi fra Universitetet i Tromsø, hvor han forskede i menneskers holdning til det at lære.
– Selv om det er individuelt, hvor meget effekt du får ved at skifte studieteknik, kan man ende op med 3-4 gange så meget information og viden, hvis man vælger at studere på en lidt anderledes og smartere måde.
Tjek også: Fire gode grunde til at vælge en 2-i-1-PC
Princip 1: Mindre læsning, mere "huskning"
Dette princip går ud på, at vi har to forskellige typer "hukommelsesevner": Selve hukommelsen og "vejen frem" til hukommelsen. Det er ikke nok bare at tage viden ind, man skal også være i stand til at hente den frem igen. Ingebrigtsen kalder dette "komme på" -træning.
– Problemet er som regel, at man kun fokuserer på at suge viden til sig. Men fordi de fleste ikke har øvet sig på at hente denne viden frem igen, uden hjælp af noter eller lærebøger, går klappen tit ned til eksamen.
Desuden fortæller indlæringseksperten, at man helst skal bruge 30 procent af tiden på at få viden ind i hovedet, og de resterende 70 procent på at hente den ud igen. En god måde at gøre dette på er at, sammen med en medstuderende, skiftes til at fortælle hinanden, hvad de har læst. Hvis man studerer alene kan man med jævne mellemrum lægge bogen fra sig og notere nøgleord med hovedelementerne i indholdet ned.
– Selv om det er en hel del mere krævende, har denne metode til læring vist sig at give op til fire gange bedre resultater, end hvis du bare sidder passivt og terper, påpeger Ingebrigtsen.
Har du set den her? Sådan vælger du rigtig computer
Princip 2: Øv med forskellige opgaver i tilfældig rækkefølge
Når man løser opgaver til det kapitel, man lige har læst, ved man præcis, hvilken metode man skal bruge til at løse dem. Hvad mange mennesker ikke tænker over, er, at du ikke har denne fordel til eksamen. Men du kan træne din evne til at genkende, hvilken metode, man skal bruge til at løse en bestemt opgave.
– Et godt tip er, at det altid vil være rentabelt at kombinere opgaver fra forskellige kapitler. Dette gælder især emner som statistik eller matematik.
Ingebrigtsen mener, at dette kan gøres ved at udskrive opgaver fra de relevante kapitler, og derefter klippe dem ud, blande dem sammen og så trække en vilkårlig opgave. Denne metode virker fint både alene og i grupper, hvor man kan diskutere emnet, før man løser opgaven.
Princip 3: Lad være med at studere på samme sted hele tiden
Forskning har vist, at miljøet, man er i, påvirker, hvad man husker. Det kan på den ene side virke meget begrænsende på, hvad man husker af det, man har læst, og på den anden side kan det fremme læringen og evnen til at huske det, man har læst.
Ingebrigtsen fortæller om en undersøgelse, hvor en samling studerende blev inddelt i to grupper, gruppe A og gruppe B. Gruppe A læste materialet igennem to gange i ét lokale og tog eksamen i et andet lokale. Gruppe B læste den samme tekst i to forskellige lokaler, en gang i hvert lokale, og havde eksamen i et tredje lokale. Resultaterne af undersøgelsen viste, at gruppe B klarede sig 40 procent bedre end gruppe A, kun som et resultat af, at de havde repeteret stoffet i to forskellige lokaler.
– At regelmæssigt variere hvor du studerer, kan påvirke eksamensresultatet med så meget som en hel karakter, siger Ingebrigtsen
For at benytte dig af de ovennævnte principper,kan du for eksempel bruge "flashcards". Nedenfor er der to eksempler på apps, der kan være nyttige.
AnkiApp Flashcards (gratis i App Store og Google Play)
Her kan man lave sine egne flashcards eller vælge fra millioner af færdiglavede. Appens avancerede algoritme lærer efterhånden, som man bruger appen, hvor godt man kan svare på de forskellige flashcards. Desuden laver den en individuel prioriteringsliste, så du ikke spilder tid på det, du rent faktisk kan, men snarere på det, du skal kæmpe lidt mere med.
Ingebrigtsen nævner, at han selv har lært en masse på appen, der spænder fra spansk, anatomi og fysik og fysiologi til statistik.
Er du i en studiegruppe, opfordrer Ingebrigtsen til enten at lave fælles "samlinger" eller lave kortsamlinger sammen, eller at man kan dele en, der allerede er lavet. På denne måde kan man få bedre spørgsmålskort, og arbejdsbyrden bliver bedre fordelt.
Klik her for at downloade den gratis version af AnkiApp Flashcards i App Store, eller her for at downloade AnkiDroid Flashcards i Google Play.
Memrise (Gratis med køb af app i App Store og Google Play)
– I denne app kan repetitionen mere sammenlignes med et spil, hvor du får point for hvert korrekt svar og hele tiden kommer videre til nye niveauer.
Memrise fungerer grundlæggende på samme måde som AnkiApp. Her kan man dog ikke lave sine egne kortsamlinger, men der er en lang række kategorier, herunder Jura, Kunst og Litteratur, Matematik og Videnskab, Historie og Geografi, Medicin og Sundhed, og mange flere.
Klik her for at downloade Memrise i App Store, eller her for at downloade i Google Play.