fri returfri retur

Salgsbetingelser privat

Salgsbetingelser for webshoppen www.komplett.dk
Sidst opdateret 19.04.2024

1. Indledning

Disse e-handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere på denne webshop, som ejes og drives af Komplett Service Sweden AB, SE-nr. 12 321 716, Telegrafgatan 4, 169 72 Solna, Sverige, herefter kaldet ”Komplett”, ”vi” eller ”os”.

Vi anbefaler, at du læser e-handelsbetingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen. Du skal særligt være opmærksom på de tekster, som er fremhævet med kursiveret skrift.

2. Bestilling af varer

Du kan bestille online 24 timer i døgnet. 

Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

3. Priser og betaling

Den gældende pris er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet i den samlede oversigt over ordren, inden du accepterer. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms (25 %).

Vi accepterer følgende betalingsmidler: Visa/Dankort (kræver netbanksverificering), Visa (kræver netbanksverificering), MasterCard (kræver netbanksverificering), Visa Electron (kræver netbanksverificering). Komplett tilbyder ikke mulighed for forudbetaling.

Medmindre andet er angivet, skal den samlede pris inkl. eventuelle leveringsomkostninger være betalt, inden vi kan udsende/udlevere varen.

I tilfælde af prisfejl: Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde havde indset dette, er Komplett Services AB ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

4. Levering

Varer bestilt på vores webshop leveres udelukkende i Danmark, med undtagelse af Grønland og Færøerne medmindre andet er skriftligt aftalt. Levering sker via Postnord.

Vores til enhver tid gældende fragtgebyrer er tilgængelig via vores hjemmeside eller kan oplyses på forespørgsel. Du får de aktuelle forsendelsesmuligheder og priser, når du går til kassen.

Forventet leveringstid er angivet under hvert produkt på webshoppen. Medmindre andet er angivet, kan det faktiske leveringstidspunkt variere med nogle dage afhængig af den valgte speditør/leveringsform. Du vil modtage særskilt meddelelse om afsendelse, hvoraf også vil fremgå hvordan du følger bestillingen. Du kan finde mere information om fragt og levering her.

Vi forbeholder os retten til at afvise eller annullere en bestilling eller dele af den, hvis den afviger fra det vi har tilbudt i vores webbutik, i vores markedsføring eller på anden vis ikke svarer til det tilbud, vi har givet. For eksempel begrænsninger på antal pr. kunde og / eller køb.

Efter du har modtaget produkterne bør du, så snart du har anledning til det, undersøge om leverancen er i samsvar med sendingsbekræftelsen. Undersøg om produkterne er blevet skadet under transporten, eller om produkterne ellers har fejl eller mangler. Hvis der under transport er opstået skade på sendingen, eller det du har modtaget ikke stemmer overens med det du har bestilt, så kontakt os venligst så hurtigst som muligt. Behold emballage og produkt til sagen er færdig behandlet og du har fået tilbagemelding fra os.

5. Fortrydelsesret

Ifølge gældende lovgivning har du 14 dages fortrydelsesret, men når du handler hos Komplett har vi udvidet denne ret til, at du kan fortryde købet inden for 60 dage regnet fra den dato du modtager varen eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. Dette er dog på betingelse af, at varen returneres i originalstand (dvs. uden fysiske skader, tydelige tegn på brug etc.) samt i originalemballage.

Fortrydelsesretten kan udøves uden at angive nogen bestemt grund ved at sende en meddelelse til os herom, inden for ovennævnte frist, via e-mailadressen: komplett@komplett.dk, telefonisk på 70701919 eller ved at benytte vores hjemmeside. Vi henstiller til, at du opretter en fortrydelsessag på vores hjemmeside ved at logge ind på Min Side på www.komplett.dk. Her skal du benytte funktionen ”Benyt 60 dages fortrydelsesret”. Når du har oprettet en retursag, vil du senere modtage en e-mail med instruktioner om, hvorledes du sender pakken tilbage til Komplett. Du kan også vælge at bruge den standardfortrydelsesformular, som findes i bunden af dette dokument, hvilket dog ikke er et krav.

BEMÆRK: Du kan ikke udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren.

Vi anbefaler, at du altid anfører dit ordrenummer i meddelelsen om fortrydelse for at undgå fejl og forsinkelser. Dette er dog ikke et krav.

BEMÆRK: Fortrydelsesretten gælder ikke (i) for varer, som er blevet tilpasset dine personlige specifikationer, (ii) for varer hvor du har fjernet forseglingen/emballagen, og hvor varen af hensyn til sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, hvilket eksempelvis gør sig gældende for in-ear-hovedtelefoner, (iii) for plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på, (iv) levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret samt (v) levering af specialkonfigurerede computere.

Hvis du sender en meddelelse om fortrydelse af købet, skal du efterfølgende returnere varen til os på adressen angivet nedenfor uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter du gav meddelelse om, at du ville fortryde købet. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb.

Komplett dækker fragtomkostningerne forbundet med returnering af varen, hvilket dog er betinget af, at du retter henvendelse til Komplett og følger de efterfølgende modtagne instruktioner om, hvorledes pakken sendes tilbage til Komplett. Opfyldes denne betingelse ikke, skal du selv bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen var beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive prisen for returforsendelsen, da dette bl.a. afhænger af varens vægt samt valg af transportør mv.

Hvis varen sendes retur, skal den være pakket forsvarligt, og du bedes venligst vedlægge en kopi af meddelelsen om fortrydelse og/eller angive ordrenummeret på pakken. Derudover vil det lette ekspeditionen, hvis du vedlægger et udprint af den PDF, som var med i mailen, du modtog omkring din retursag.

Returadresse - send ikke din selv, brug den forudbetalte fragtlabel du får af os, når du opretter en retursag!
Komplett.dk
Bergvägen 1
341 32 LJUNGBY
SVERIGE

Returnerede varer skal være i god og ubeskadiget stand. Hvis returnerede varer viser tegn på skade eller brug, udover hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter du for forringelse af varens værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Betaling for varen bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

Hvis du ophæver købet i overensstemmelse med disse e-handelsbetingelser, refunderer vi købsprisen fratrukket eventuel værdiforringelse. Vi refunderer desuden dine oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), såfremt købet ophæves for alle de bestilte varer. Vi foretager tilbagebetalingen under anvendelse af samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage den oprindelige transaktion.

BEMÆRK: Dit krav på tilbagebetaling omfatter ikke eventuelle gebyrer for brug af kreditkort eller andre betalingsmidler, som vi har betalt til indløser.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du ønsker mere information vedrørende din fortrydelsesret, kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: http://www.kfst.dk/Forbrugerforhold

6. Reklamation

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra varens modtagelse ifølge købeloven, såfremt du mener, at den vare du har modtaget, er mangelfuld. Du skal indenfor ”rimelig tid” efter, at have konstateret en fejl/mangel ved varen, give os besked herom på e-mailadressen: komplett@komplett.dk, telefonisk på 70701919 eller ved at benytte vores hjemmeside. Vi henstiller til, at du opretter en reklamationssag på vores hjemmeside ved at logge ind på din kontoside på www.komplett.dk. Her skal du benytte funktionen ”Benyt Reklamationsret”. Når du har oprettet en reklamationssag, vil du senere modtage en e-mail med instruktioner om, hvorledes du sender pakken tilbage til Komplett, producenten eller vores servicepartner.

Vær opmærksom på at batterier til bærbare computere anses som slidtagedele med begrænset levetid, der kan være under 2 år.

Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Hvis du reklamerer over en vare, skal du skriftligt beskrive manglen/fejlen og vedlægge en kopi af din faktura, som du kan finde under Min Side / Fakturahistorik. Vi anbefaler at du vedlægger et udprint af den PDF, som var med i mailen, du modtog omkring din reklamationssag, da det letter sagsbehandlingen, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Hvis din reklamation er berettiget (varen er mangelfuld), kan du enten få varen ombyttet, repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation, og (rimelige) fragtomkostninger refunderes til dig.

Hvis du sender dit produkt ind til en af Komplett.dk’s servicepartnere, eller Komplett.dk sender dit produkt videre til en servicepartner, kan servicepartner tage kontakt med dig som kunde direkte.

Returadresse - send ikke din selv, brug den forudbetalte fragtlabel du får af os, når du opretter en retursag!
Komplett.dk
Bergvägen 1
341 32 LJUNGBY
SVERIGE

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Backup af dine data er yderst vigtig, da vi både ved returnering og reparation af varer samt ved installation af nyt hardware i de fleste tilfælde sletter alt indhold på maskinen/komponenten.

Såfremt en undersøgelse foretages af producenten og/eller en af vores servicepartnere, og varen viser sig ikke at være mangelfuld, kan du blive pålagt et undersøgelsesgebyr, hvis størrelse bliver fastsat i henhold til producenten og/eller vores servicepartners til enhver tid gældende praksis for undersøgelses- og forsendelsesgebyr. Du vil i forbindelse med oprettelsen af din reklamationssag blive oplyst om undersøgelsesgebyrets maksimale størrelse, såfremt varen ikke anses for at være mangelfuld.

Hvis du på eget initiativ iværksætter tiltag for at udbedre en mangel refunderer Komplett ikke disse udgifter og din reklamationsret kan desuden bortfalde.

7. Klager

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os via e-mail på: kundeombud@komplett.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

8. Personoplysninger

Når du køber hos Komplett.dk, har Komplett ret til at behandle dine personoplysninger i det omfang det er nødvendigt for at opfylde købsaftalen. Dette omfatter oplysninger som dit navn, e-mailadresse, telefonnummer, betalingsoplysninger, adresse og eventuelle andre leveringsadresser, samt eventuelle andre relevante oplysninger, du giver os.

For mere information om vores behandling af dine personoplysninger, venligst læs vores retningslinjer for privatlivets fred og vores privatlivserklæring, som er linket nederst på vores sider.

9. Nyhedsbrev og kommunikation

Vi tilbyder nyhedsbrev via e-mail og / eller SMS. Indholdet af disse vil ofte være tilpasset til dig med relevante oplysninger og tilbud. Det er frivilligt at modtage disse nyhedsbreve, og du skal udtrykkeligt give dit samtykke i forbindelse med kampagne, registrering eller på "min side". Alle dine samtykker kan administreres under "Mit samtykke" på "Min Side", du kan også annullere nyhedsbrevet ved at klikke på linket nederst i nyhedsbrevet eller sende STOP besked via SMS.

Hvis din handel afbrydes, sender vi dig e-mails med en påmindelse om de produkter, du har tilføjet til din indkøbskurv. Vi gør det som en ekstra kundeservice for at gøre din shopping oplevelse så enkel og smidig som muligt.

Pris og tilgængelighed for produkterne i e-mailen er baseret på hvornår du lagde dem i vognen. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne under forskellige kampagner med udløbsdato. Produkterne kan også blive udsolgt.

Vi sender også ordre- og forsendelsesdokumenter, undersøgelser og opfølgnings e-mail relateret til gennemførte køb hos os.

10. PriceRunner Købsgaranti

Få dit køb sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Som medlem på PriceRunner får du altid Købsgaranti hos os. Denne ydelse koster intet og gælder for alle registrerede brugere på PriceRunner.

PriceRunner Købsgaranti dækker dig, der er privatperson og bosat i Danmark.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for 60 minutter at registrere dig på deres hjemmeside. Det koster intet og tager kun et øjeblik. Registrer dig for at få PriceRunner Købsgaranti.

For at Købsgarantien skal gælde er det nødvendigt, at bestillingen er adresseret til dig personligt. Du har ret til erstatning, hvis noget går galt i forbindelse med dit køb såsom at varen er ødelagt, en vare mangler ved levering, varen er forkert eller fejlbehæftet eller leveringen udebliver.

Erstatning gives kun for anskaffelsesomkostninger, fragtudgifter og den direkte økonomiske skade, du som kunde har lidt. Ingen økonomisk kompensation gives for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

Besøg PriceRunner for at se de endelige brugervilkår samt en liste med kategorier, der ikke er omfattet af garantien.

11. Lovvalg

Disse e-handelsbetingelser, og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.

Bilag: Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til Komplett Komplett.dk, Bergvägen 1, 341 32 Ljungby, Sverige, email-adresse: komplett@komplett.dk:

 

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

 

Bestilt den (*)/modtaget den (*):

Forbrugerens navn (Forbrugernes navne):

Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse):

 

 

Forbrugerens underskrift
(Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir) ______________________

 Dato ______________________

 

 

(*) Det ikke relevante udstreges